I morgen tager vi imod KIF Kolding på Fælleden. Modstanderne ligger, ligesom SAH, med 6 point efter 7 runder i Herreligaen. Det betyder, at der er lagt op til et spændende opgør mellem to hold, der begge jagter vigtige point til tabellen.
Forud for opgøret har vi talt med cheftræner Nick Rasmussen om hans forventninger til mødet med KIF Kolding. “Vi skal op mod et hold, der har en virkelig god defensiv. De er dygtige til at skifte mellem 6 mod 6 og 7 mod 6, og det skal vi være gode til at håndtere. De har flere stærke profiler, som vi skal være opmærksomme på, hvis vi skal have point. Og så skal vi selvfølgelig byde velkommen til vores tidligere spiller Lars Skaarup, som nu spiller på venstre fløj dernede.”
Sidste års opgør mod KIF var intense, så der er lagt op til en hård kamp med masser af spænding. Vi håber, I vil komme hjælpe med den gode stemning i hallen, så SAH kan sikre sig sejren!
Kampen starter kl. 19.00 og dørene åbner kl. 18.00. Billetter til kampen kan køber her.
