I morgen gælder det femte runde af Santander Cup, hvor vi møder Team Favrskov i en pokalkamp.
Modstanderholdet spiller i bunden af 2. division. Pokalturneringen byder ofte på spændende opgør mod lavere rangerende hold. Ifølge cheftræner Nick Rasmussen er det en god mulighed for at spille en kamp uden det samme pres som i Herreligaen.
Rasmussen supplerer: “Jeg synes, at vi tidligere har haft en god oplevelse med at komme ud og spille mod nogle lavere rangerende hold. Det tager lidt af det daglige tryk, men man skal stadig tage det alvorligt, for vi skal videre i pokalen.’’
Selvom vi er favoritter på papiret, så påpeger Nick Rasmussen også, at der stadig vil være faglige udfordringer, så holdet skal være grundige med tingene.
Kampen bliver spillet kl. 18.30 i Søften Kultur & Idrætscenter, og der er en entrépris på 40 kr.
