Vi har fået ny kollega!
Nils Kjeldsen er blevet ansat som Key Account Manager, og skal være med til at løfte klubben til nye højder. Nils beskriver sin nye rolle på følgende måde: “Generelt når jeg sælger, så er tillid og troværdighed nøgleordene. Det er vigtigt for mig at sørge for at gennemsigtigheden i os, som produkt, er høj. Jeg prioriterer at følge vores partnere til dørs og have en finger på pulsen for at være sikker på, at vores partnere er tilfreds med det produkt, de køber.”
Nils er uddannet ved Puma, hvor han arbejdede i 10 år og efterfølgende har han prøvet kræfter med ledelse og salg i forskellige sammenhænge.
Udover at bidrage med god energi har han også høje ambitioner på klubbens vegne: “Jeg håber at kunne løfte klubben både sportsligt og kommercielt – og være med til at løfte i flok. Jeg synes jo, potentialet i klubben er kæmpestort, og det vil jeg gerne være med til at sætte mit præg på.”
Velkommen til SAH, Nils!
Ønsker du at hilse på Nils, kan han fanges på 20459455.
