Digital partner:

Lørdag bliver en spændende dag for SAH, når holdet drager mod det fynske for at møde de forsvarende danske mestre, GOG, i Phønix Tag Arena i Gudme. SAH ser frem til at tage revanche efter et tæt nederlag på hjemmebane tidligere på sæsonen. Med både spænding og nervøsitet vil spillerne på SAH-holdet gå på banen med alt, hvad de har, i håbet om at få den eftertragtede sejr med hjem.

24Cheftræner Nick Rasmussen forventer en kamp med høj fart og mange gode individuelle præstationer fra begge hold.

– Det er altid spændende at møde et af de bedste hold, og det må man sige, at GOG er. Sammen med Aalborg er de jo suverænt foran alle andre hold i Danmark. Jeg tror, det bliver en rigtig fed håndboldkamp, og jeg forventer fart over feltet og mange gode individuelle præstationer.

GOG har det dygtige firkløver med Simon Pytlick, som er den helt store stjerne, sammen med Morten Olsen, som binder tingene sammen, og Emil Madsen samt Lukas Jørgensen. De fire har mange tomandsaftaler, hvor de får sat deres individuelle kompetencer i spil.

Nick Rasmussen håber at presse modstanderen og holde fast i den gode stime, SAH har haft i marts måned.

– Vi skal helt op på den store klinge for at presse GOG. Da vi mødte dem på hjemmebane, vandt de kun med et enkelt mål, og jeg synes, vi er blevet bedre siden. Det er de selvfølgelig også, og der er ingen tvivl om, at GOG kæmper for at få den placering som nr. 1, hvis Aalborg eventuelt kikser.

– Vi vil prøve at se, om vi kan holde fast i de gode spille- og resultatmæssige præstationer, vi har haft i marts måned.

Kampen GOG-SAH spilles lørdag den 25. marts i Phønix Tag Arena med kampstart kl. 18.00. Kampen kan følges på TV2 Play og på vores kanaler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *