Digital partner:

I aften klokken 19 lyder startfløjtet i opgøret mellem TMS Ringsted og SAH.

TMS Ringsted har kun tilkæmpet sig 2 point op til Herreligaens 6. runde, men har spillet nogle tætte opgør mod både TTH Holstebro og KIF Kolding.

Så selvom TMS Ringsted går ind på banen i aften med kun 2 point i favnen, kan aftenens kamp godt blive udfordrende og det er derfor vigtigt, at SAH mandskabet er veloplagte og kampklare.

Cheftræner Nick Rasmussen har også udtrykt sin respekt for modstanderholdet:

– Jeg synes, at Mark Uhd i den grad har sat sit præg på holdet. Det er et meget fleksibelt hold, der spiller mange forskellige opstillinger. De er garant for en meget disciplineret og hårdtarbejdende indsats hver gang.

Cheftræneren anerkender TMS Ringsteds stærke offensive og defensive spil med specifikke spillere, der har markeret sig som trusler:

– Oliver Wosniak og Tobias Nielsen er trådt ud som skarpretter her i starten af sæsonen, men jeg synes også, at deres stregstribe med Joachim Møller, Anders Agger og Hakan Sahin sammen med Christoffer Dreyer formår at sætte et ligaforsvar op.

– Jeg synes faktisk, de har mange små detaljer i deres spil, som vi skal være gode til at løse med vores eget defensive spil. De har også fået en Nicolai Colunga, som spiller på en meget anderledes måde end vi er vant til i Skandinavien.

Cheftræneren understreger vigtigheden af at levere på et højt fagligt niveau i en liga præget af tætte kampe og jævnbyrdighed.

Med disse ord kan vi derfor se frem til en håndboldkamp fyldt med spænding og hård kamp om sejren.

Kampen spilles i Poul Christensen Arena kl. 19 i aften.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *