Digital partner:

VIGTIGE POINT PÅ SPIL: SAH GÆSTER GRINDSTED

Lørdag eftermiddag venter endnu et vigtigt opgør i den tætte Bambuni Herreliga, når SAH tager turen til Grindsted GIF Håndbold.

 

Det er anden gang, de to hold møder hinanden i ligaen i denne sæson. Sidst leverede SAH en stærk præstation og tog en klar sejr på 33-23, men i en liga, hvor alle slår alle, er der ingen grund til at tage let på opgaven. 

 

Grindsted befinder sig aktuelt på ligaens sidste plads og jagter vigtige point i bunden, mens SAH ligger i det tætte midterfelt, hvor få point adskiller flere hold. Hver kamp tæller, og lørdagens opgør kan få stor betydning for placeringerne frem mod jul. 

 

SAH går ind til kampen med god tro på tingene efter en stærk afslutning på gruppespillet i European League. Tirsdag sikrede holdet en flot udesejr over Slovan i Ljubljana, og spillerne tager derfor til Grindsted med selvtillid.  

 

Grindsted er særligt kendt for deres 7 mod 6-spil, som kræver både struktur i forsvaret og disciplin i returløbet hos SAH for at sikre overhånden i opgøret. Hvis SAH kan fastholde det samme offensive niveau som i de seneste kampe, og samtidig udnytte kontraspillet, er der gode muligheder for at hente to point i Grindsted. 

 

Alt peger mod et intenst opgør i Grindsted, hvor SAH går efter at fastholde sin position i den øvre del af ligaen, og gentage succesen fra sæsonens første indbyrdes møde.  

 

Kampen starter kl 14.30!

 

Andre nyheder

SEBASTIAN HENNEBERG INDSTILLER KARRIEREN

EN STOR SÆSON ER AFSLUTTET – REJSEN TIL NOGET STØRRE ER BEGYNDT

SAHSAMFUND MODTAGER 1 MILLION KR. FRA DGI FONDEN TIL NYT PROJEKT I SAMARBEJDE MED SMUKFEST

ÅRETS NETVÆRKER 25/26!

CHAMPIONS LEAGUE GRUPPERNE ER FUNDET! SE DEM HER!

HVEM KAN SAH MØDE I CHAMPIONS LEAGUE? SE SEEDNING HER!