Vi er glade for at kunne meddele, at vi har forlænget vores tætte samarbejde med OnlineSynlighed.dk. De sørger for, at vi er i topform digitalt og hjælper med alt fra at udvikle og forfine vores hjemmeside til rådgivning om digitale strategier. SAHs direktør Mads Lind udtaler:
– Vi har været meget glade for vores samarbejde med OnlineSynlighed.dk! Vi føler os i den grad som en nær samarbejdspartner, og vi oplever et engagement og en responstid, der er ud over det sædvanlige. Det er en glæde at arbejde sammen med et alsidigt og digitalt bureau, hvor man ikke bare er et nummer i rækken.
John Nielsen, direktør hos OnlineSynlighed.dk, udtaler:
– SAH er meget mere end bare en kunde for os. Deres professionelle tilgang og visionære ledelse gør dem til en nytænkende og dynamisk partner. Vi er stolte over at bidrage til øget eksponering og online synlighed, ikke kun for SAH, men også for en støt voksende gruppe af kommercielle samarbejdspartnere og sponsorer. Det er derfor, vi med glæde har valgt at forlænge dette ambitiøse samarbejde endnu en gang.




