Digital partner:

Så lykkedes det endelig! Efter en fuldstændig vanvittig kamp i Djursland Bank Arena torsdag aften sikrede SAH sig sejren over GOG. Og hvilken vigtig sejr! Slutspillet er stadig helt åbent, og drømmen om at nå semifinalen er intakt.

Opgøret blev en yderst intens kamp, hvor SAH vandt 34-32 over GOG. Med sejren henter SAH 2 vigtige point i slutspillet, og drømmen om en semifinale lever stadig i bedste velgående!

En stolt og glad cheftræner Nick Rasmussen siger efter kampen:

– Det er den ideelle præstation i en meget fantastisk kulisse!

– Vi får den start, der skal til, og vi kommer til at være i førersædet mere eller mindre størstedelen af kampen. Det er en meget tæt kamp, og de små ting som udvisninger og redninger osv. bliver afgørende for kampen.

Cheftræneren fortsætter med at rose SAH-mandskabet:

– Det var virkelig en mandfolkepræstation. Jeg synes ikke, der er noget at komme efter. Ja, jeg er meget stolt af holdet. Det er sgu flot at rejse sig efter de smæk, vi fik i den seneste slutspilskamp.

– Nu går vi ind i 5. runde her på søndag, og vi lever stadigvæk – gudskelov. Nu bliver det spændende at se, om vi kan gøre noget ved det her mod BSH på søndag.

Der skal lyde en kæmpe tak til de knap 4.000 fans, sponsorer og samarbejdspartnere, der var mødt op i hallen for at støtte SAH til sejr. Og en stor tak til de mange frivillige for en flot afvikling af sponsorevent og kamp.

Næste kamp spilles søndag mod BSH i JYSK arena med kampstart 17:30.

 

Foto: Matti Kronborg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *