Digital partner:
Lørdag eftermiddag dannede Fælleden i Skanderborg rammen om en sand håndboldgyser, da SAH tog imod Mors/Thy. Efter en intens og dramatisk kamp måtte hjemmeholdet se sig slået 31-28 af gæsterne, der i de afgørende øjeblikke var en smule skarpere, trods en stærk præstation og stor vilje hos SAH.

 

I store dele af første halvleg var SAH i front med to mål, men kort før pausen fik Mors/Thy kæmpet sig tilbage, udlignet og bragt sig foran. Stillingen ved pausen var 15-15.

Efter pausen kom gæsterne hurtigt fra start og satte SAH under pres med en række hurtige scoringer, der bragte dem foran 22-18. Hjemmeholdet gav dog ikke op. Med flere vigtige redninger fra Magnus KP i målet og scoringer fra blandt andre Søgaard, Dreyer og Kaalund, blev spændingen bragt tilbage i kampen, og stillingen udlignet til 25-25.

De sidste syv minutter blev spillet med maksimal intensitet foran næsten fyldte tribuner, hvor både ude- og hjemmefans skabte en masse stemning i hallen. Kampen kunne tippe til begge sider, men i de afgørende situationer var det Mors/Thy, der holdt hovedet koldt, mens SAH desværre misbrugte flere store chancer.

Dermed kunne gæsterne trække afgørende fra og lukke opgøret med en sejr på 31-28.

En stor tak skal lyde til de mange tilskuere i Fælleden for den fantastiske opbakning og ikke mindst til de frivillige!

Målscorere: Andreas Søgaard 5, Johan Hansen, Emil Lærke 4, Frederik Olsson 3, Christoffer Dreyer 3, Jeppe Cieslak 3, Oscar Hansen 2, Donni 2, Morten Kaalund 1, Kristian Bonefeld 1,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *