Den 1. august tiltrådte Andreas Oliver Bjerre og Sofie Meyer Overgaard som hhv. salgschef og kommunikationsansvarlig i SAH. To stærke profiler der bringer både erfaring og passion til teamet.
For Andreas har håndbold altid spillet en central rolle. Som ungdomsspiller gik han selv på SHEA, og var med til at rykke Skanderborg Håndbold i ligaen. Senere spillede han flere sæsoner i 1. division og har sideløbende haft en aktiv trænerkarriere. Han har blandt andet været cheftræner i SHEA og talentchef for akademiet med ansvar for struktur, skolesamarbejde og talentnetværk.
Udover håndbold er Andreas uddannet folkeskolelærer og har blandt andet arbejdet som sportskoordinator på en Team Danmark skole, samt håndboldlærer på Hellebjerg Idrætsefterskole, hvor han underviste og arbejdede med udvikling af unge atleter.
Senest har han siddet i en kommerciel rolle i SAH som sælger, hvilket har givet ham solidt indblik i klubbens partnerarbejde. En erfaring han nu tager med sig ind i rollen som salgschef.
Andreas er 32 år, født i Stensballe, og bor i dag i Skæring med sin kone. Sammen venter de deres tredje barn.
Sofie er uddannet i markedsføringsøkonomi og digital konceptudvikling, og har allerede erfaring med kommunikation fra tidligere, og får i SAH ansvaret for PR, grafik, annoncering og content på web og sociale medier.
For hende har håndbold også fyldt meget. Hun er født og opvokset i Brabrand, hvor hun også har spillet håndbold det meste af hendes ungdom, men i dag står hun på mål for AGF.
Sofie er 27 og bor i Aarhus med sin kæreste.
Vi glæder vi os til samarbejdet og ser frem til alt det, Andreas og Sofie vil bidrage med i deres nye roller.




