Digital partner:

Vi er glade for at kunne meddele, at Harting fortsætter som koncern partner for SAH frem til 2026. Harting er en virksomhed, der er dybt involveret i professionel håndbold. De har deres hovedsæde i Minden og foruden at være koncern partner i SAH, har de været sponsor i GWD Minden i 60 år. Derfor tog vi naturligvis et fællesbillede inden træningskampen i går.

Samarbejdet med Harting har allerede vist sig at være meget givende. Senest blev det aktiveret omkring rekruttering i forbindelse med Student Lounge, hvor Harting deltog aktivt. Fremadrettet vil partnerskabet også omfatte arbejde med håndboldevents til næste herrehåndboldslutrunde, som afholdes i Danmark. 

Vi ser frem til de kommende år med Harting som en central partner og forventer mange spændende projekter og initiativer, der vil styrke både SAH og Harting i deres fælles målsætninger.

Mads Lind, direktør i SAH, udtaler: 

”SAH er fortsat beæret over at have så en markant partner som Harting med i partnerkredsen. 

Hartings glæde for håndboldsporten, for unge mennesker og synlighed i det nordiske marked gør, at man allerede nu har forlænget aftalen til 2026. Det spiller samtidig ind, at øget forventninger til det sportslige i SAH og deraf øget eksponering er en vigtig del af samarbejdet.”

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *